Jeppe Bundsgaard13. september 2000

Grundbegreber i den litterære analyse

Keld Gall Jørgensen: Litterær analyse. Prosa og lyrik, 1994.

Komposition

Indre og ydre komposition

• Indre komposition: Logisk (tids-)rækkefølge - først skete dit, så dat
• Ydre komposition: Tekstens rækkefølge - først fortæller jeg dat, så dit (fx først resultatet, så årsagen)

• Ydre kræfter: Kræfter der virker på mennesket - fx sociale forhold, forældre, jordskælv, 'skæbne' osv.
• Indre kræfter: Kræfter der virker i mennesket ('psyke', 'personlighed') - fx seksualdrift, had, tro osv.

• Tilbageblik: Beskrivelse af tidligere begivenheder afbryder fortællingen, så fortællingen kommer til at stå i et nyt lys - bestemt af senere begivenheder.
• Forudgreb: Hvor en senere konflikt el. lign. anes eller forudsiges.

Implicit/eksplicit fortæller

• Implicit fortæller: Ikke forfatteren - ikke jegfortælleren. Men den stemme/holdning, der skaber det lys/den stemning, teksten læses i. Styrende og udvælgende. Den der bestemmer, hvad personerne gør og hvorfor. Kan inddrage alle personers oplevelser, handlinger osv.
• Eksplicit fortæller: Den der taler. Kan kun udtale sig om sig selv - dog ikke alvidende.

  Forfatter: [implicit fortæller: (eksplicit fortæller: (andre personer))]

• Forfatteren skaber en fortællerposition, som siden fortæller historien. Det er ikke forfatteren, der fortæller

1. autoritær eller alvidende

   ofte eksplicit 3. personsfortæller

   indre syn og udefrasyn

   kan selv begrænse sin alvidenhed

2. episk fortæller (begrænset viden)

   synsvinklen begrænset til en enkelt eller få hovedpersoner

3. behavioristisk fortæller (tilstræbt objektivitet)

   udefrasyn (objektivt 'kamera')

   beskriver hvad der sker - forklarer eller kommenterer det ikke (tilsyneladende)

4. skiftende fortæller

• jeg-fortæller (1. personsfortæller)

  betroelse eller bekendelse

  troværdig/utroværdig

• du-fortæller (2. personsfortæller)

  sjælden

• 3. personsfortæller

  vi kan identificere os med fortælleren

  der er tydeligere forskel på implicit og eksplicit fortæller

Indvendigt og udvendigt syn (person)

• Indvendigt syn: Fortælleren beskriver tanker og følelser
• Udvendigt syn: Fortælleren beskriver kun handlinger (behavioristisk fortæller)

• Bagudsyn: Fortælleren beretter om overståede begivenheder (datid) - jf. tilbageblik, der er enkelte tilbageblik i en medsynsfortælling, mens tilbageblikket i bagudsyn er konstant.
• Medsyn: Fortælleren beretter begivenhederne mens de sker (nutid)

• Panorama: Fortælleren kan overskue hvad der sker flere steder på en gang, kan springe fra sted til sted
• Scenisk: Fortællingen følger fortællerens bevægelser - begivenhederne beskrives der, hvor fortælleren er

• Beretning - 'Der var engang...'
• Beskrivelse - 'Sommer var det, midt på dagen...'
• Direkte tale: Drengen spurgte: Hvorfor kørte du dog ikke?
• Indirekte tale: Drengen spurgte hvorfor ha dog ikke kørte.
• Dækket direkte tale: Hvorfor kørte han dog ikke?
• Tankereferat: 'Hvor var der dog dejligt derude på landet (tænkte han)'
• Indre monolog: 'Justitsraden var en Ven af naturen, Naturen var ganske særdeles, Naturen var en af Tilværelsens skønneste Sirater (pryd)'
• Fortællerkommentarer: 'Der drog hun hen, for at fortsætte det, man kalder livet.'

• Direkte beskrivelse
• Indirekte beskrivelse
• Hovedpersoner
• Bipersoner
• Parallelperson og kontrastperson

Fortalt tid og fortællende tid

• Fortalt tid: Den tid der går i fortællingen
• Fortællende tid: Den tid det tager at fortælle

• Sted: Konkret sted (fx Odense), generaliseret sted (alle steder), fantasisted (fx Nangijala)
• Miljø: Klasse (arbejderklasse, borgerskab osv.), køn (kvindemiljø, patriarkalsk miljø osv.), race (dansk, fremmedfjensk, eksotisk osv.), alder (ungdomsmiljø, voksen osv.), land/by, natur/kultur, autoritet.