Jeppe Bundsgaard/11-12-00
- ud fra Bang og Døørs dialektiske kommunikationsmodel og Roman Jakobsons sproglige funktioner - som jeg forklarer her.
Siden har jeg fundet via Infoguide, området grundskolen:
http://www.infoguide.dk/fagene/bookcard.cgi?id=1165&type=1
Bemærk at henvisningen herfra går til en underafdeling af Finn W. Mosegaards hjemmeside.
Og bemærk at dele af beskrivelsen på infoguide er en direkte kopi af http://home6.inet.tele.dk/mosegrd/storyline.htm, som er forsiden på den del af Mosegaards hjemmeside, der omhandler storyline.
For at finde forsiden sletter jeg 'storyline.htm' (eller trykker på linken til 'homepage') og kommer til http://home6.inet.tele.dk/mosegrd/
Denne side forklarer baggrunden - at vi har at gøre med et forlag - en reklame for de produkter, Mosegaard sælger.
Dette er et eksempel på det interessante fænomen, at henviseren, infoguide, (sikkert uden at vide det) skjuler en ganske væsentlig oplysning for læseren. Derved bliver tolkningsrammen (lad os kalde den TR1) (måske kun i første omgang), at læseren er kommet til en (idealistisk) oplysende side om storyline. Her finder man svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål om, hvad storyline er, og hvordan storylinepædagogik gøres.
Havde Infoguide henvist til forsiden, ville læseren have haft en anden tolkningsramme (TR2) - genreforvetningerne ville have været nogle andre: Dette er en mand, som er levende interesseret i storylinepædagogikken -
jf. "Siden slutningen af 80'erne har jeg været fast medlem af en international arbejdsgruppe European Association for Educational Design, som har Steve Bell, Glasgow, som formand. Her opsamles viden fra de deltagende lande, og herfra formidles ny pædagogisk viden og nye pædagogiske tiltag om Storyline-metoden ud til alle interesserede.
- men som også er interesseret i at udbrede kendskabet til sine egne produkter - der er til salg.
Lad os læse teksten først med den ene tolkningsramme - og dernæst med den næste...
Ved adgangen via Infoguide (TR1) er objektet et andet, end det vil være for den læser, der kommer til forsiden først (TR2). Objektet vil for S2 (læseren) i TR1 være storylinepædagogikken som pædagogisk fænomen, mens det i TR2 vil være en forklaring af og en salgstale for storylinepædagogikken.
S1 er opgivet på Infoguides linksside som: Forfatter Finn W. Mosegaard. Vi får altså ikke noget at vide om baggrund osv. for forfatteren - heller ikke om eventuelle institutionelle eller kommercielle interesser bag forfatteren. Det kan jo ellers i mange tilfælde - og jo også i dette - være en interessant oplysning.
S2 er i kraft af placeringen under 'Grundskole'-kategorien i Infoguide både lærere og elever i grundskolen.
- Jf. http://www.infoguide.dk/fagene/om.cgi:
Fagenes Infoguide henvender sig både til undervisere, elever, forældre og andre interesserede. Det er tanken, at man i Infoguiden altid vil kunne finde inspiration til sin undervisning, materiale til sine opgaver og generel information om pædagogik, skolelovgivning mm. Man skal ikke kunne finde alt, men det man finder, vil være godt og vurderet af vores fagredaktører.
En overfladisk undersøgelse af teksten på Storyline-siden viser hurtigt, at teksten ikke er skrevet til elever i grundskolen. Det er en ret abstrakt tekst, hvori forfatteren anvender mange fagudtryk fra bl.a. en didaktisk diskurs:
Undervisningen forløber i sammenhængende, tværfaglige og undervisnings- differentierende læringsprocesser med børnene som aktive medspillere, og det udvikler forståelse og giver faglige færdigheder.
Nogle af Infoguides læsere vil altså møde en tekst, der slet ikke er rettet til dem - og som de sandsynligvis vil blive mere forvirrede end kloge af.
I TR1 er en væsentlig S3 for både S1 og S2 Infoguide. For S1 (Mosegaard) betyder henvisningen fra Infoguide, at der med stor sandsynlighed kommer væsentlig flere forbi siden, end der ville have gjort uden den. S1 vil altså være interesseret i at fastholde linken, og i at få så god en præsentation som muligt. For S2 er henvisningen fra Infoguide sandsynligvis en blåstempling af siden. Sådan opfatter Infoguide under alle omstændigheder sig selv:
Jf. http://www.infoguide.dk/fagene/om.cgi:
Fagenes Infoguide er en samling af kvalitetssikrede links til undervisningsrelevant materiale på nettet.
Læseren kan med andre ord forvente at møde relevant og afprøvet materiale, ifølge Infoguide. Hvorvidt han eller hun gør det, skal jeg diskutere i det følgende og særligt i min undersøgelse af sidens sproglige funktioner.
Andre væsentlige S3-grupper for elevgruppen i S2 er lærere, forældre og elever. De vil på hver deres måde påvirke elevens forståelse af teksten - noget jeg ikke vil komme yderligere ind på her.
For lærergruppen i S2 er der de samme S3-grupper, blot med andre funktioner. En lærer vil (forhåbentlig) stille sig selv spørgsmålet om Storylinepædagogikken er en side, hans eller hendes elever kan have glæde af. Hvis han eller hun vælger at tage ved lære af sidens gennemgang af storylinepædagogikken og måske at gennemføre et storylineforløb på den naggrund, vil hans eller hendes elever også i høj grad være S3'er. De vil påvirkes ganske betragteligt af Finn W. Mosegaards måde at opfatte pædagogikken på - og de vil påvirkes af, hvad han har nævnt og hvad han har undladt at nævne - fx om den kritik, man kan give af storylinepædagogikken. Det vil jo, i en kapitalistisk logik (som jeg på ingen måde betragter som den eneste - endsige den dominerende - logik på Mosegaards sider), være tåbeligt at kritisere grundlaget for sine produkter.
For Mosegaard er der tillige en lang række kolleger og andre, som er optaget af at fremme storylinepædagogikken, der vil fungere som S3'er - deres bedømmelse af siden som et væsentligt bidrag til at udbrede kendskabet og anvendelsen af pædagogikken er bestemmende for, hvordan Mosegaard udformer sine sider.
Derved har vi også fået afklaret konteksten (særlig for S2) i TR1: Der er en bevægelse i nogle pædagogiske kredse for at fremme den metode, de kalder storylinepædagogikken eller den skotske metode. De er optaget af at udbrede kendskabet til den, fordi de mener, at den nu fremtræder "som en læringsproces, som er helt i overensstemmelse Folkeskolelovens læringssyn og fagenes indhold, som de er beskrevet i Centrale Kundskabs- & Færdighedsområder med tilhørende læseplaner". Det er altså en faglig/demokratisk kontekst, hvor forskellige pædagogiske skoler diskuterer, hvilke metoder, man skal anvende i grundskolen (og på andre uddannelsesniveauer). Her er koteksterne så andre pædagogers udsagn i debatter, på konferencer, i artikler(se fx henvisningerne til onlineartikler fra Amtscentralen i Skive: http://www.acskive.dk/storyline/artikler.htm) osv.
I TR2, hvor læseren kommer et andet sted fra - måske via en henvisning til siderne fra en bekendt, måske fra en søgemaskine el.lign, og derfor lige til forsiden på mosegaards side er objektet et lidt andet end i TR1. Her er det fra starten klart, at Mosegaard har et enmandsforlag (Mosegaard U.V.), hvorfra han distribuerer sine egne materialer om storylinepædagogikken:
MOSEGAARD U.V. er et lille en-mands forlag, som producerer og sælger beskrivelser af undervisningsforløb med Storyline- metoden. [særskrivningsfejlene er Mosegaards]
Nu er det mere klart, at S1 er en person med et firma, som ønsker at sælge et produkt. Det gør det tillige klart, at S2 ikke er elever i grundskolen, men deres lærere. Lærerne skal på disse sider præsenteres for storylinepædagogikken, så de får mod på selv at prøve at gennemføre et sådant forløb - med udgangspunkt i Mosegaards materialer.
Det gør også teksten på siden om storylinepædagogikken lettere at forstå, læs fx følgende (fra http://home6.inet.tele.dk/mosegrd/storyline.htm):
Et samfund i konstant forandring stiller nye krav. Gårsdagens viden slår hverken til i dagens eller i morgendagens samfund. Vidensforøgelsen er enorm. Viden er ikke en fast afgrænset størrelse, som kan indlæres i små passende doser, men er kompleks og har mange lag. Fremtidsforskerne fortæller os hele tiden, at det er de mennesker, som er mest mobile i deres tankegang, i deres holdning til uddannelse og arbejde, og i deres holdning til den verden, de lever i, der vil have de bedste muligheder.
Det er bl.a. skolens opgave, at gøre børnene aktive og mobile i deres vidensopsamling, -bearbejdning og -formidling. Skolen skal også lære dem at bruge de nødvendige værktøjer til denne proces. Læring er en proces, og alle børn skal lære at være aktive medspillere i deres egen læringsproces.
Det er centrale aspekter for undervisningen i nutidens skole, og det kræver andre undervisningsværktøjer.
Storyline-metoden er en af mulighederne.
Dette er om ikke en salgstale, så i hvert fald heller ikke det modsatte!
Nu bliver det også klart, at der er andre - væsentlige - grupper af S3'er. For læseren (S2) er materialeindkøberen på skolen en væsentlig S3: "Hvordan kan jeg overbevise ham eller hende om, at vi skal købe disse beskrivelser af storylineforløb?" Hertil er salgstalen, som jo mere er nogle overordnede udsagn om vores verdens udvikling og samfundets krav, måske et udmærket redskab: "Vi bliver nødt til at følge med udviklingen", lyder mantraet jo gerne med gode resultater for ytrerens sag.
Og er materialeindkøberne på skolerne en væsentlig S3 for læseren, er han eller hun det jo i lige så høj grad for Mosegaard (S1). Andre S3'er for Mosegaard kan være håndhævere af lovgivningen om markedsføring, statslige, amtslige og kommunale myndigheder, som bruger Mosegaard til konferencer osv. Mosegaards arbejdsplads (Amtscentret for Undervisning i Viborg) er også en sådan S3.
Var konteksten før en faglig/demokratisk, er den nu ikke helt så 'ren'. Det fagligt/demokratiske er stadig en central kontekst - men den blandes op med en kapitalistisk kontekst. Og det giver nogle paradokser eller potentielle interessekonflikter for S1 - såvel som for S2. Skulle Mosegaard have en nuanceret opfattelse af storylinepædagogikken, som betød, at han i nogle tilfælde var kritisk indstillet over for dens potentiale - og måske mente, at der var situationer, hvor den var decideret uegnet - ja, så ville det være dumt af ham at afsløre det, hvis det kunne føre til en alvorlig nedgang i salget.
På samme måde ville en ophedet pædagogisk debat om det nærmere indhold af metoden være fejlplaceret på en kommerciel side som Mosegaards. Det ville måske fornærme nogle potentielle købere, der repræsenterede det modsatte synspunkt.
For mig at se, er det altså af central betydning, hvor Infoguide henviser til på Mosegaards sider. Med den henvisning, de har, kommer de (uforvarende?) til at skjule væsentlige træk, der fører læseren til at anvende en forkert tolkningsramme. Bemærk, at min kritik på det felt ikke er rettet mod Finn W. Mosegaard.
Den dominerende funktion mener jeg er den referentielle. Teksten handler om noget, nemlig i førtste omgang storylinepædagogikken og i anden - som en art argumentation for at anvende storylinepædagogikken - samfundets indretning, udvikling og krav. En omtale, som bærer præg at være mere postulater og flotte ord end ædruelige udsagn om vores samfund. Den referentielle funktion farves altså af en emotiv funktion - forfatteren giver udtryk for sine egne tanker om samfundet og sine vurderinger af disse tanker - det er underforstået fint nok, at:
Gårsdagens viden slår hverken til i dagens eller i morgendagens samfund
Man kan sige, at det passer fint ind i forfatterens kram - for nu kommen løsningen: Storylinepædagogikken.
Samtidig med den konstante fremhævelse af den emotivt farvede referentielle funktion, virker den konative funktion, som fx i:
Barnet oplever i processen, at det har indflydelse på den, at dets produkter er vigtige personlige indslag til det fælles emne. Det øger interessen, engagementet og ansvarligheden.
Modtageren møder her et udsagn om, at målet for enhver undervisning: Det interesserede, engagerede og ansvarlige barn, er lige om hjørnet med storylinepædagogikken som pædagogisk redskab.
Der er altså - også ved en undersøgelse af de sproglige funktioner i teksten, en klar understrøm af salgstale over teksten.
Teksten handler i første række om at forklare, hvad begrebet storyline betyder. Efter jeg har klarlagt tekstens funktion som salgstale, vil jeg gå over til en nærmere undersøgelse af tekstens metasproglige funktion - der, hvor den forklarer, hvad en storyline er. Følgende indleder afsnittet om, hvad en storyline er:
1. En storyline
Storylinen er som en fortælling med et naturligt og logisk udviklende forløb og med en række knudepunkter.
Denne forklaring er det nærmeste teksten kommer på en egentlig afklaring af begrebet.
Denne tekst fortsættes snarest...